Notater |
- Blå Bog 1949:
HAUE Søren Proprietær, R.DM.
Gennemgaaet tysk og dansk Landbrugsskole; Ejer af Kajbjerggaard 1901-16, af Wissingsminde 1915-41, af Seestgaard pr. Kolding 1941.
Tidligere Formand for Kolding Oplands Højspændingsforsyning, for Sydøstjydske Elektricitetsværker samt Medlem af Bestyrelsen for Kolding Herreds Landboforening m. m.; Formand for Kolding Andels-Svineslagteri.
- Fra ”HISTORIEN OM HARTEVÆRKET” Af Søren Werther Kjær Rasmussen:
Søren Haue (02/04-1880 – 24/06-1955) gik i 1912 med i et tremandsudvalg bestående af ham selv, Axel Højer og Jes Hansen med det formål at skaffe strøm til Koldings opland. Dette tremandsudvalg udviklede sig til det, der blev KOH, hvor Haue som tidligere nævnt blev dets første formand. Særligt Højer og Haue var aktive inden for KOH. Det var Højer, som oprindeligt fik ideen til opførelsen af et elektricitetsværk uden for Kolding by. Det blev dog Haue, som tog den største tørn. Han var leder af forhandlingerne mellem Kolding Kommune og KOH og blev i forlængelse deraf den første formand for SØE. I sin egenskab af formand var han med til at føre tilsyn med opførelsen af Harteværket og blandede sig aktivt, hvis tingene gik skævt. Blandt andet skrev han, i en hård tone, en fælles besked til leverandører og bygningsarbejderne, hvori han kritiserede dem for at være langsomme og beklagede, at den oprindelige tidsfrist ikke blev overholdt.
Haue var oprindeligt fra Frørup i Sønderjylland og blev født ind i en gårdmandsslægt. Han fik dog ikke bosættelsestilladelse af de tyske myndigheder, og måtte flytte fra det på det tidspunkt tyskkontrollerede Sønderjylland. Han flyttede til Ødis, hvor han allerede som 21-årig ved overtagelsen af Kajbjerggaard kunne kalde sig for proprietær. I 1915 købte han gården Wissingminde ved Lunderskov og sluttede med at eje gården Seestgaard.
Haue arbejdede utrætteligt med at forbedre vilkårene og mulighederne for gårdejerne. Han blev således også formand for Kolding Andels Slagteri, hvilket han var ved siden af at sit virke som formand for henholdsvis KOH og SØE. Haue følte ikke, at hans virke ved KOH havde været et taknemmeligt arbejde: ”Det var et besværligt Stykke Arbejde , skal jeg ærlig at indrømme I Dag. Et Stykke Arbejde, der gav mig noget at spekulere paa, og som saa sandelig var utaknemmeligt. Ikke, naar Folk havde faaet Lyset, men før – og da hele Herligheden skulle betales.”
Den voldsomme budgetoverskridelse var ifølge Haue sket, fordi priserne til materialer var steget kraftigt som følge af 1. Verdenskrig. Han bemærkede, at folk dog kun brokkede sig over prisen, fordi kulpriserne faldt drastisk i mellemkrigstiden.
|