Notater
Match 101 til 200 fra 1,745
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 101 | Ane var stuepige på Bregentved, Haslev sogn og Carl var Gartner. | Familie: Carl Frederik Vilhelm / Ane Marie Jakobine Nielsen (F842)
|
| 102 | Anmærkninger: Præst ved Aarhus Domkirke, Johan Laursens attest af 20 Okt 1917 vedr. fattigattest, Ministeriets samtykke og hans egen tilladelse til vielse ved fremmed præst. | Familie: Ingvard Christensen / Nanna Vester (F31)
|
| 103 | Anna Lund Lorentzen (født Østergaard Nielsen) Anna Østergaard Nielsen er det niende af atten børn af Niels Nielsen og Dagmar Ulrikke Pedersen fra Sdr. Holsted mellem Esbjerg og Kolding. Den store familie er lykkelig selvom pengene til tider er små. Som 17-årig bliver Anna gravid, og hun bliver den 9. maj 1931 gift med barnets far tapetserer Henry Christian Lund fra Vejle. Anna Østergaard Nielsen bliver Anna Lund. Anna føder sønnen Preben, men ægteskabet er ikke lykkeligt. Henry Christian Lund er doven, brutal og drikker for meget. Anna må arbejde som servitrice for at få økonomien i familien til at løbe rundt. I 1935 er det slut. Ægteparret bliver skilt, og Anna tager Preben med sig først til Århus og senere til København. De efterfølgende år har Anna forskellige jobs indenfor servicebranchen. Sønnen Preben må Anna sende på kostskole, så hun selv kan tjene til dagen og vejen. I marts 1942 får Anna arbejde som oldfrue i den nye restaurant Mayfair på Strøget i København. Efter et par år forelsker hun sig i en af stamgæsterne på restauranten. Gæsten er den handelsrejsende Jørgen Lorenzen. Selvom han er gift og har børn, flytter han ind hos Anna i hendes nye lejlighed i august 1944. Den nye lejlighed ligger i forbindelse med det tyskbesatte Dagmarhus. Nogle måneder senere bliver restaurant Mayfair raseret af nogle håndgranater. Anna mister sit job og må gennem kæresten Jørgens forbindelser tage til takke med et job som servitrice på den tyskvenlige danserestaurant Tosca på Strøget. Anna er ikke begejstret for den tyske besættelsesmagt, men arbejdsløshedskøen er lang, og hun resonerer, at man må tage det arbejde, man kan få. Op mod nytår får Annas kæreste Jørgen Lorenzen job på politigården i København. Han har meldt sig ind i hipo-korpset, og han opfordrer Anna til at søge et job samme sted som telefonpasser. Politigården er på dette tidspunkt hjemsted for Hipo og dele af det tyske politi. 1. januar 1945 bliver Anna ansat som telefonpasser på Københavns Politigård. Annas primære arbejde i Hipo er som oversætter og telefonpasser. I de kommende måneder ind til befrielsen arbejder Anna dog til tider sammen med kæresten Jørgen, der med alle midler arbejder intenst med eftersøgning og optrevling af modstandsbevægelsen. Da befrielsen nærmer sig i de første dage af maj 1945, bryder Anna, Jørgen Lorenzen og flere andre op og drager i flere biler mod Nordsjælland. I Asserbo plantage gemmer de sig i et lånt sommerhus. Den 5. maj 1945 bliver de opdaget af nogle spejdere, der straks underretter de lokale frihedskæmpere. I en hjemmelavet panserbil med påmonteret maskingevær åbner frihedskæmperne ild mod sommerhuset. To bliver øjeblikkeligt dræbt, en begår selvmord i et skab, 6 bliver hårdt sårede, men de resterende 16 slipper med skrækken og nogle småskrammer. Blandt de hårdt sårede er både Anna og Jørgen. Alle overlevende bliver arresteret. Anna Lund mister efterfølgende sin ene arm, mens den anden bliver nødtørftigt lappet sammen. Reelt mister hun førligheden i begge arbejde. Under retsopgøret går pressen hårdt til Anna Lund. Hun bliver udråbt som stikkerske og torturbøddel af værste skuffe. I varetægtsfængslet gifter hun sig med Jørgen Lorenzen og bliver derved Anna Lorenzen. Hele Lorenzengruppen skal for retten sammen. I en del af anklagepunkterne bliver Lorenzengruppen tiltalt kollektivt, og de bliver efterfølgende dømt kollektivt. Den 29. januar 1947 bliver Anna Lorenzen dødsdømt ved Københavns Byret. Den 26. juni 1947 bliver hun dødsdømt ved Østre Landsret. Også i Højesteret bliver hun den 31. marts 1948 dødsdømt. Jørgen Lorenzen bliver tilsvarende dødsdømt ved alle tre retsindstanser. Den 10. maj 1949 bliver Anna benådet af Justitsminister Niels Busch-Jensen. Hun har ikke ansøgt om benådning, men da kongen har ønsket, at kun mænd skal henrettes, bliver hun alligevel benådet. Jørgen Lorenzen bliver henrettet den 10. maj 1949. Anna Lorenzen bliver løsladt fra Horserød Statsfængsel den 26. oktober 1956 og udvist til Vesttyskland på trods af, at hun er dansk statsborger. I Vesttyskland skaber hun sig en nyt liv, hvor hjælpearbejde rettet mod børn fylder meget. Anna Lorenzen dør den 2. juni 2007. | Østergaard Nielsen, Anna (I5177)
|
| 104 | Anne f. 1516, død 1579, gift med Iver Vind til Grunnet. | Henriksdatter Sandberg, Anne (I1718)
|
| 105 | Anni og Jens Chr. Legarth fik fire børn, hvoraf den første, Mike Legarth (nu aktiv i politik i Det konservative Folkeparti), blev født i 1960. Jens Chr. Legarth holder sig derefter lidt på afstand af motorsporten, men efter at næste barn Jeanette var kommet til verden året efter, melder han sig igen på banen i Roskilde i 1962 og er derefter aktiv både på Roskilde Ring og i udenlandske løb. På dette tidspunkt fødes tanken om at lave sin egen racerbane. Jens Chr. Legarth havde aldrig langt fra tanke til handling, så allerede i oktober 1962 åbnede han Søholmbanen. Det blev på sin vis en succes, men så meget, at banen nærmest forgik i succes´en. Der var trafikkaos, problemer med billetsalget, banen blev hurtigt opkørt. Men så tog Jens Chr. Legarth fat på at opbygge en bane på mere professionel vis, og resultatet blev Ring Djursland ved Pederstrup, der åbnede 29. august 1965. Ring Djurs blev hurtigt en succes. I juli 1967 kørtes banens hidtil største løb, et Grand Prix-løb. Det blev et forrygende regnvejr, men løbene blev afviklet efter programmet. To amerikanske biler kolliderede og smadrede ind på inderringen, hvor de ramte flere af de tilstedeværende officials – blandt dem Jens Chr. Legarth. Han og den amerikanske racerkører Douglas Revson blev dræbt, mens Anni Legarth og fire andre blev hårdt kvæstet. Anni Legarth fik et længere hospitalsophold og kunne ikke være med til sin mands begravelse på Tøstrup kirkegård. Tragedien var fuldkommen. Jens Chr. Legarth var kun 26 år gammel og efterlod Anni alene med fire børn. Hun drev Ring Djursland videre et par år, men solgte så banen i 1969 til sin far Gunnar Henriksen, der samme år solgte den videre til Ancher Larsen, Hedehusene, der så i 1972 solgte til Renée Koors fra Farum. | Vester Bebensee Legarth, Jens Christian (I3964)
|
| 106 | Ansat i Kongens Kabinetssekretariat. | Straarup Thomsen, Kaj (I597)
|
| 107 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I543)
|
| 108 | Antog navnet Ebbekær den 06.aug. 1938. | Pedersen, Agnes Helen (I465)
|
| 109 | Antog navnet Ebbekær den 06.aug. 1938. | Pedersen, Frida Sigrid (I466)
|
| 110 | Antog navnet Ebbekær den 06.aug. 1938. | Pedersen, Anna Adelheid (I453)
|
| 111 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I463)
|
| 112 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I459)
|
| 113 | Anton Marius Pedersen køber Krogsbøllegård i 1909, og sælger den til sin søster og svoger i 1915. Meta Elvina og og Hans Peter Knudsen ejede Krogsbøllegård fra 1915-1967. | Pedersen, Anton Marius (I57)
|
| 114 | Anton Marius Pedersen køber Krogsbøllegård i 1909, og sælger den til sin søster og svoger i 1915. Meta Elvina og og Hans Peter Knudsen ejede Krogsbøllegård fra 1915-1967. | Familie: Hans Peter Knudsen / Meta Elvina Pedersen (F296)
|
| 115 | Arbejdsmand. | Mortensen Ahrenkiel, Hans (I4039)
|
| 116 | Astrup. | Familie: Søren Nielsen Degn / Ida Christine Adolph (F1091)
|
| 117 | Bagermester i Broager. | Straarup, Peter Ingvart (I2480)
|
| 118 | Barber i Bække. | Ehlers, Johannes Wilhelm Laurits (I498)
|
| 119 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I777)
|
| 120 | Barnet født under et ferieophold på Frydensborg. | Magelund, Helge (I726)
|
| 121 | Beboer på Alderdomshjemmet i Rødding. Sidste fælles bopæl "Villa Sola", Lunderskov. | Rasmussen, Jørgen Peter Oluf (I202)
|
| 122 | Begge boede Christiansminde, Hjørring. | Familie: Christian Mikkelsen / Mette Marie Andersen (F1034)
|
| 123 | Begravelse foretaget af sognepræst Th. Poulsen. | Pedersen Kjær, Maren (I628)
|
| 124 | Begravelsen foretoges af Valgmenighedspræst Eskesen, Skanderup. | Iversen Straarup, Hans (I149)
|
| 125 | Begravelseshøjtideligheden blev foretaget af Valgmenighedspræst A. Højmark | Lindkjær, Cecilie Kathrine (I601)
|
| 126 | Bemærkning i kirkebogen: Navnet er Kirsten ifølge hovedbogen. | Kjær Fisker, Ellen (I4958)
|
| 127 | Bemærkninger: Afleveret af Anne Marie Bundsgaard 2011. Inge Bundsgaard (1951-2010), uddannet historiker Aarhus Universitet, stadsarkivar Herlev, arkivar Landsarkivet for Sjælland m.v. 1993, landsarkivar sammested 1997, arkivchef Rigsarkivets og Landsarkivets Publikumsafdeling 2003-10. | Tang Bundsgaard, Inge (I4361)
|
| 128 | Benzinforhandler. | Meldgaard, Aage (I800)
|
| 129 | Beskrivelse: Frida var i sine unge år tjenestepige på forskellige gårde og elev på Haslev Højskole. Hun deltog i sykurser og blev uden formel uddannelse i 1934 lærerinde på Herlev Optagelseshjem, der var for unge piger. Fra 1945 plejede Frida sine svagelige forældre i Herringløse, men i flere perioder blev hun afløst af sin søster, Agnes. I disse perioder arbejdede Frida på fredehjemmet "Østergård" i Karleby ved Kirke Hyllinge. Efter forældrenes død blev hun husbestyrerinde for murermester og enkemand Ejnar Nielsen i Rødovre i 1959. Året efter giftede hun sig med ham og adopterede samtidig hans to børn, Ulla og Henning. I 1973 flyttede parret til Kirke Hyllinge, men fem år efter døde Ejnar. I 1981 efter giftede Frida sig som 75-årig med den seks år yngre indremissionær Aage H. Lund, der også var enkemand. Han flyttede så fra Vamdrup til Kirke Hyllinge. Aage havde seks børn samt svigerbørn og børnebørn, så det var en stor familie, Frida blev en del af. Aage var endnu missionær, men også rejseleder for ture til bl. a. Norge og Israel, og Frida deltog i mange møder og rejser. I 1997 døde Aage, men Frida blev boende i huset. Nogle måneder før sin 100-års-fødselsdag blev Frida beboer på plejehjemmet Ammershøjparken i Kirke Hyllinge, hvor hun var glad for at bo og ofte gav udtryk for, at hun havde haft et meget langt og rigt liv. Frida døde 10.02.2011 næsten 104½ år gammel. Hun blev begravet i Kirke Hyllinge. Frida hed ved sin død Lund. (Indremissionær Aage H. Lund udgav en lille erindringsbog: I kald og stand i 1995. Lohses forlag). Poul Ebbekær. | Pedersen, Frida Sigrid (I466)
|
| 130 | Beskrivelse: Ifølge FT-1801, Skast, Aarre sogn: Fader: Hans Friis (alder 49), Degn og fæster af Annexgaarden Moder: Maren Andersdatter (alder 48) (men ifølge kirkebogen hedder hun (også?) Tronborg. | Friis, Hans (I1426)
|
| 131 | Beskrivelse: Ifølge FT-1801, Skast, Aarre sogn: Fader: Hans Friis (alder 49), Degn og fæster af Annexgaarden Moder: Maren Andersdatter (alder 48) (men ifølge kirkebogen hedder hun (også?) Tronborg. | Andersdatter, Maren (I1427)
|
| 132 | Beskrivelse: Ifølge optegnelser fra min far (Johann Wilhelm Rasmussen-617): Født ca. 1670, Vejstrup sogn. Død 1729, begravet 9. marts 1729. Gift med Maren Iversdatter den 29. juni 1700 i Vejstrup kirke. | Jensen Straarup, Oluf (I170)
|
| 133 | Beskrivelse: Ifølge optegnelser fra min far (Johann Wilhelm Rasmussen-617): født ca. 1664. Død 1739, begravet 12. juli 1739. Udover Iver havde de 2 børn mere: Karen, døbt den 11. september 1701 og Jens, døbt den 28. oktober 1705. | Iversdatter, Maren (I171)
|
| 134 | Beskrivelse: Johannes Knudsen gik både i skole og kom i smedelære i Nøvling, og allerede som 20-årig var han udlært som smedesvend. I vinteren 1904-05 var han elev på Vestbirk Højskole. I årene 1909-13 var Johs. Knudsen smedemester i Aulum, hvor han i samme bygning havde både bolig og smedje. I en periode havde han en smedesvend, som boede og arbejdede hos ham. I 1909 blev Karoline Sørensen hans husbestyrerinde, men ikke nok med det, for den 8.4.1910 blev de viet i Vildbjerg Kirke. "Det gav for lidt" at være selvstændig, som det fremgår af avisen ved parrets sølvbryllup i 1935. I 1913 flyttede parret og deres to døtre, Ane Margrethe og Else Marie, derfor til Holstebro, hvor Johannes fik arbejde som maskinarbejder. I årene 1914-24 boede familien på forskellige adresser i Herning, og i en kort periode omkring 1919 boede de i Silkeborg. Johannes arbejdede på forskellige arbejdspladser som smedesvend, montør og værkfører, og blandt hans arbejdspladser var Herning Jernstøberi, Silkeborg Maskinfabrik og Bolls Maskinfabrik i Herning. (I de første ca. 12 år af deres ægteskab boede Johannes, Karoline - og fra 1917 med tre børn - på adresser i Aulum, i Holstebro, i aug. 1914 i Skolegade 50 i Herning, ved folketællingen 1916 i St. Blichersgade 17 i Herning og i nov. 1917 i Sølvgade 10 i Herning. Ca. 1919-20 boede i Silkeborg, og ved folketællingen 1921 i Håkonsgade 25 i Herning). I april 1922 købte Johannes og Karoline et næsten nyt hus på St. Blichersgade 19 i Herning, og her boede de til deres død i 1953/54. Huset kostede 13.250 kr. I 1924 havde Johannes uddannet sig til at indlægge centralvarme og etablerede sig som selvstændig centralvarmeinstallatør i Herning, hvilket han fortsatte med indtil kort før sin død i 1954. I sine sidste år installerede han også fjernvarme bl.a. i sit eget hus. Fjernvarme var dengang ret nyt. Johannes var en meget dygtig og vel anset installatør. I den første tid som selvstændig cyklede han på arbejde, men i 1924 erhvervede han kørekort, og inden så længe købte han bil. På et tidspunkt havde han 8-10 montører og dermed en ret stor forretning. Da han blev ældre solgte han halvdelen af virksomheden til en medarbejder, der hed Albæk. Efter Johannes Knudsens død købte Albæk også den anden halvdel. Johannes Knudsen var tilknyttet Indre Mission, og på et tidspunkt var han medlem af menighedsrådet i Herning Sogn. Da Skt. Johannes Kirke, Hernings 2. kirke, skulle bygges, deltog han ved grundstensnedlæggelsen, og hans navn står på en "pergamentrulle," eller hvad det nu er(?), der blev indmuret med arkitekternes, håndværkernes og menighedsrådsmedlemmernes navne, har hans datter, Else Marie, fortalt. Kirken blev indviet ca. et år efter hans død. Johannes Knudsen var forstander for en søndagsskole og i bestyrelsen for Blå Kors. Han døde den 19.12.1954 og blev begravet på Herning Kirkegård. | Knudsen, Johannes (I457)
|
| 135 | Beskrivelse: Var den P N, der blev halshugget udenfor Københavns slot 23. juli 1595 efter at have dræbt sin tjener Peder Holst (der ellers var fredløs efter mord i Holsten) i Odense hos stiftsskriver Christoffer Bang. Overført til København og dømt til døden af 24 af rigets mænd. | Olufsen Norby, Peder (I303)
|
| 136 | Beskæftigelse: Arkitekt. | Rødsgaard-Mathiesen, Hans (I1297)
|
| 137 | Beskæftigelse: Lærer. | Storm, Johan Jørgen Frederik (I3725)
|
| 138 | Bestyrer paa "Kaptajnsgaarden", Engesvang. | Jensen, Karlin (I2947)
|
| 139 | Bisat fra Dyssegård kirke. | Olesen Straarup, Sinnet Marie (I1233)
|
| 140 | Bisat fra egen kirke i Mejlby. | Rasmussen Welling, Søren (I132)
|
| 141 | Bisat fra kapellet på Den Gamle Kirkegaard i Kolding. Urnen er nedsat på faderens gravsted på Bække kirkegaard. | Straarup, Michael (I5)
|
| 142 | Bisat fra Skærbæk kirke. | Degn Fromsejer, Peder (I28)
|
| 143 | Bisat fra Vestre Kirkegårds lille kapel. | Meldgaard, Aage (I800)
|
| 144 | Bisat. | Skamris Glud, Vita Kirstine Marie (I46)
|
| 145 | Bisættelse fra: Skt. Johannes Kirke, Aarhus. | Raben Straarup, Hanna (I3684)
|
| 146 | Blev 1½ time gammel. | Petersen Straarup, Søren (I3131)
|
| 147 | Blev aldrig gift. | Pedersen, Mette Marie (I4688)
|
| 148 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1167)
|
| 149 | Blev Konfirmeret i Vorbasse Kirke 26 April 1767 14 år Gl. | Andersdatter, Else (I273)
|
| 150 | Blå Bog 1949: HAUE Søren Proprietær, R.DM. Gennemgaaet tysk og dansk Landbrugsskole; Ejer af Kajbjerggaard 1901-16, af Wissingsminde 1915-41, af Seestgaard pr. Kolding 1941. Tidligere Formand for Kolding Oplands Højspændingsforsyning, for Sydøstjydske Elektricitetsværker samt Medlem af Bestyrelsen for Kolding Herreds Landboforening m. m.; Formand for Kolding Andels-Svineslagteri. | Petersen Haue, Søren (I1050)
|
| 151 | Boede 1920 i Høegh-Guldbergs Gade 55, Aarhus. | Clausen Jacobsen, Jes (I600)
|
| 152 | Boede fra ca. 1922 til deres død i St. Blichersgade 19 i Herning. | Familie: Johannes Knudsen / Karoline Sørensen (F219)
|
| 153 | Boede først i Bække og fra 1941 på "Rugholm" i Gamst. | Klemsen Midtgaard, Kristen (I514)
|
| 154 | Boede i Christianssæde. | Familie: Lars Christian Ortmann / Gertrud Boline Margrethe Nielsen (F1283)
|
| 155 | Boede i Nordborg | Jørgensen Hellesø, Jørgen (I1613)
|
| 156 | Boede i Rhodesia og ejede stor kvægfarm. | Langhoff Straarup, Poul (I1267)
|
| 157 | Boede i Trehuse, Frederiks Sogn. | Familie: Martin Laursen / Sofie Kirstine Pedersen (F735)
|
| 158 | Boede i Vrå. | Familie: Thomas Jensen / Jacobine Boline Sørensen (F1249)
|
| 159 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I704)
|
| 160 | Boede på Grønninghoved Mark. | Familie: Peter Lauritzen Straarup / Christina Elisabeth Iversen (F886)
|
| 161 | Boede på Harevænget 92 i Kolding. | Bjerg Straarup, Claus (I857)
|
| 162 | Boede på Hjortsvang Mark. | Andersen, Henrik Peter (I4078)
|
| 163 | Boede på Hylkegaard, Seest. | Familie: Thomas Olesen Høy / Sofie Severine Bonnesen (F1510)
|
| 164 | Boede på Rødding Mark. | Familie: Peter Petersen Skov / Kirstine Margrethe Wonsild (F1555)
|
| 165 | Boede på sædegaard Højrup i Herslev sogn, Vejle amt, nævnt i tiden 1486- 1511 i DAA årg. | Christensen Sandberg, Henrik (I321)
|
| 166 | Boede Stenderup Skov, Sønder Stenderup. Indehaver af Brødregaard fra 1866, som han overtog efter sin far. | Olufsen Straarup, Ole (I1219)
|
| 167 | Boede til sin død sammen med hustru på Moltrupvej 21, Haderslev, som han ejede. Tidligere overpostbud | Justi, Hans Jørgen (I2048)
|
| 168 | Boede ved Søgård sø, Vamdrup. | Familie: Søren Thomsen Sørensen / Dagny Jacobsen (F1504)
|
| 169 | Boede Vogterhuset nr. 12. | Familie: Hans Christian Vilhelm / Ane Margrethe Christensen (F1109)
|
| 170 | Boelsmand af Hesselbjerg, Gerning Sogn, Viborg Amt. Død på banelinien mellem Tange og Bjerringbro, Bjerring sogn. | Simonsen, Simon (I533)
|
| 171 | Boelsmand i Asbo. | Nielsen, Peder (I1681)
|
| 172 | Boelsmand i Knudsbøl. | Kaltoft Nielsen, Hans (I3306)
|
| 173 | Boelsmand. | Sørensen, Rasmus (I2724)
|
| 174 | Boende i Gammel Ålbo. | Familie: Rudolf Vigor Harald Thorvald Louis Petersen Langhoff / Nielsine Louise Hansen (F473)
|
| 175 | Boende på sygehjemmet "Lille Veum", Brørup sogn. | Tonnesen, Dorthea Maria Kristine Klaudine Pouline (I3350)
|
| 176 | Boghandler i Egtved. | Lauritzen, Nicolaus Marius (I3488)
|
| 177 | Bogholder i Kolding | Boesen, Anna (I89)
|
| 178 | Bogholder. | Andersen Hansen, Willy (I3859)
|
| 179 | Bogtrykker i København. | Madsen, Anders (I4519)
|
| 180 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I4929)
|
| 181 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I4931)
|
| 182 | Bopæl på Vesterbrogade 83 i Vejle. | Lauritzen, Nicolaus Marius (I3488)
|
| 183 | Bor i 1845 hos sin Datter og Svigersøn som aftægtskvinde. | Nielsdatter, Kirsten (I4094)
|
| 184 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1545)
|
| 185 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I4858)
|
| 186 | Bosiddende i Argentina | Ahrndt, Christen (I2061)
|
| 187 | Bosiddende i Fugdal, Hejnsvig | Familie: Peder Jacobsen / Ane Nielsdatter (F922)
|
| 188 | Bosiddende i Hyllerslev ved Janderup. | Familie: Thøste Jensen / Marie Hansdatter (F942)
|
| 189 | Bredsten | Sørensen, Ane Marie (I880)
|
| 190 | Bredsten sogn, Tørrild Herred. | Hansen, Ane Johanne (I1005)
|
| 191 | Brejninge Åndsvageanstalt, Gauerslund sogn. | Simonsen, Holger Anton (I561)
|
| 192 | Brendstrup, Tilst Sogn | Familie: Jacob Rasmussen / Sophie Amalie Nicoline Jensen (F1300)
|
| 193 | Brussel, Belgien | Valentin, Claire Valentine Maurice Valerie (I126)
|
| 194 | Brændsmadegaard i Ferup 3 sønner, Laurids,jens,og Carl der døde ugifte | Thuesen, Laurids Lauridsen (I351)
|
| 195 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I3267)
|
| 196 | Bygmester i Christiansfeld. | Hansen, Magnus (I717)
|
| 197 | Både Mads Christensen og Karen Nielsdatter dør som aftægtsfolk hos Christen Hansen i Trøllund. | Familie: Mads Christensen / Karen Nielsdatter (F1024)
|
| 198 | Båren af arbejdsmand Jens Nielsens hustru Stine af Hovborg. Faddere: Arbejdsmand Jens Nielsen. Ungkarl Marius Jensen Rasmussen og Husmand Jens Christian Jensen, alle af Hovborg. | Nielsen, Jens (I2335)
|
| 199 | Båren af barnets søster, Kirsten Nielsen. Faddere: Mads Christensen. Johanne Margrethe Øhlenslæger, Grindsted. Barnets søster Ane Nielsen. Barnets Broder, Niels Chr. Nielsen. Ungkarl Niels Chr. Iversen. | Nielsen, Marie (I2366)
|
| 200 | Båren af moderen. Faddere: Arbejdsmand Jens Nielsen af Hovborg. Gaardmand Kristian Burkal af Klelund. Forpagter Niels Marius Nielsen af Klelund. Pige Maren Jensen af Hovborg. | Nielsen, Ane Marie Jakobine (I2336)
|