Notater
Match 701 til 800 fra 1,748
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 701 | Forlovere: Jørgen Pedersen og Jørgen H Skov, Gårdmand i Vester Gesten | Familie: Kresten Hansen Skov / Mette Legardt (F111)
|
| 702 | Forlovere: Niels Sørensen og Anders Jensen. | Familie: Niels Nielsen / Mette Marie Hansdatter (F35)
|
| 703 | Forlovere: Paaske Johan Boesen af Gjesten. Gaardbestyrer Anders Simonsen Straarup af Skødebjerggaard, Vorbasse. | Familie: Jens Boesen Jensen / Margrethe Straarup (F47)
|
| 704 | Forlovere: Rasmus Jensen, husmand på Vorbasse Sønderhede og Hans Carstensen husmand på Vorbasse Sønderhede. | Familie: Jens Larsen / Cathrine Nielsen Magelund (F383)
|
| 705 | Forlovere: Simon Andersen af Øster Gjesten. P. Jørgensen, Røjgaard. | Familie: Jens Rasmussen Pedersen / Maren Simonsen (F115)
|
| 706 | Forloverene: Husmand Søren Rasmussen Bæk af Bale, Mørke sogn. Gaardejer Johannes Jørgensen af Elsted. | Familie: Thomas Skov Rasmussen / Elna Nielsen (F285)
|
| 707 | Forloverne var brudeparrets fædre: Gaardejer Anton Petersen i Yderløkke, As sogn og Gaardejer Simon Simonsen, Skovgaard, Lejrskov sogn. | Familie: Jens Simonsen / Thyra Petrine Pedersen (F103)
|
| 708 | Forloverne: Brudgommens bror, Gaardbestyrer Iver Hansen Straarup, Skødebjerg. Gaardmand Jens Boesen af Knudsbøl, Jordrup sogn. | Familie: Anders Simonsen Straarup / Anna Nielsen (F5)
|
| 709 | Forloverne: Hans Jørgensen Haahr, aftægtsmand i Galtho. Jeppe Thomsen Uhre, Gaardmand af Uhre Nygaard. | Familie: Jørgen Thorlund Haahr / Marie Elisabeth Thomsen Uhre (F970)
|
| 710 | Forloverne: Iver Hansen Straarup, Gaardmand Skødebjerg, Vorbasse sogn. Julius Martin Jørgensen, Lærer på Asnæs skole | Familie: Viggo Berg Straarup / Sigrid Jørgensen (F51)
|
| 711 | Forloverne: Iver Hansen Straarup, Gaardmand Skødebjerg, Vorbasse sogn. Julius Martin Jørgensen, Lærer på Asnæs skole | Familie: Kristen Simonsen Straarup / Alma Jørgensen (F49)
|
| 712 | Forloverne: Landmand Hans Sørensen af Hammer sogn. Gdr Anders Simonsen Straarup, Frydensborg. | Familie: Søren Nielsen Magelund / Petra Nielsen (F311)
|
| 713 | Forlovernes navne: Gaardejer Jens Peder Boesen af Knudsbøl, og gaardejer Jørgen Boesen af Askov. | Familie: Paaske Johan Boesen / Mette Cathrine Jacobsen (F731)
|
| 714 | Forlovernes navne: Hans Uhre, Tistrup. Gaardejer Jens Nielsen, Tistrup sogn. | Familie: Laurids Andersen Olsen / Marie Elisabeth Thomsen Uhre (F44)
|
| 715 | Forpagter af "Ebbekærgård" i Herringløse ved Roskilde fra 1935, og i 1949 købte mine forældre den af fars forældre, Charlotte og Peder Jacob Noah Pedersen. Gården blev solgt til ikke-familie i 1975. Mine forældre flyttede da til Haslev, hvor far døde 31.03.1984. Far var i mange år medlem af Hvedstrup Sogns Menighedsråd og af skolekommissionen. Af Poul Ebbekær | Malling Pedersen, Vilhelm (I455)
|
| 716 | Forpagter af fødegaarden fra 1 jan. 1955. | Straarup, Iver (I623)
|
| 717 | Forpagter af Klode Møllegard, Engesvang Sogn. Tørvefabrikant. | Olesen Fallesen Straarup, Peder Christian (I1227)
|
| 718 | Forpagter i Taulov. | Petersen, Aksel (I584)
|
| 719 | Forretningsbestyrer. | Petersen, Emilius Carl (I2975)
|
| 720 | Forstander for Blindehjemmet i Kolding. | Nielsen Magelund, Søren (I725)
|
| 721 | Forstassistent senere skovfoged, fra 1925 jurisdiktionsformand i foreningen for danske motorejere og formand for selskabelig forening i Løgumkloster frem til 1927. I 1923 får han det franske gesandtskabs Sølvpalmer uddelt af den franske minister Vicomte de Fontenay. | Hansen Pedersen, Kristen (I422)
|
| 722 | Forvalter på Edelgave. | Jensen, Karl Aage (I2642)
|
| 723 | Forvalter på flere større gårde som Liselund v. Stubbekøbing, Svedddinge v. Holsteinborg og flere. Fra 1914 forpagter af Nørager Avlsgård v. Ruds Vedby. | Johansen Legarth, Erik (I1773)
|
| 724 | Forvalter på gaarden "Rørholm". | Nielsen Vester, Jens Peter (I1169)
|
| 725 | Forældre bor Enghavevej 6. | Høybye, Karen Frederikke (I2027)
|
| 726 | Forældre: Jes Petersen, Feldsted og Mette Hansen, Sønder Onslev, Hjordkær sogn. | Jesdatter, Anne Dorthea (I1975)
|
| 727 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I3088)
|
| 728 | Forældrene var bestyrer på Sindbjerglund på det tidspunkt. Faddere: Pige Karen Marie Sørensen. Pige Jensine Katrine Nielsen. Husmand Niels Sørensen. Ungkarl Peder Sørensen. Husmand Ras Peder Klausen. | Kristiansen Magelund, Jens (I988)
|
| 729 | Fovsing by og sogn, Ringkøbing Amt. | Thomsen, Harald (I2952)
|
| 730 | Fra Aagaards billeder: Hans Lauritsen Raffnsøe blev født den 25. febuar 1839 i Aastorp, Taps, Vejle som søn af gårdmand og sognefoged Laurits Hansen Raffnsøe og hustru Inger Marie Damgaard. Han blev senere gift med Else Gellert. | Lauritsen Raffnsøe, Hans (I3127)
|
| 731 | Fra Anslet i Fjelstrup sogn. | Lindkjær, Cecilie Kathrine (I601)
|
| 732 | Fra bogen "Slægten Leegaard" fortælles: Jørgen L. drev i sin ungdom kræmmerhandel, og kom vidt omkring, særlig i vestjylland. Blev ved sit giftermål ejer af krogården i Bække, hvor der også var handel, f.eks. med huder og skind, uld og talg. De gamle mindes ham som en "sær mand", der gik i afstikkende dragt og med langt hår. Det at hans unge hustru døde fra ham, har naturligvis mærket sin mand. Det var ikke let at være både mor og far for sin lille dreng. De levede mest ved "tør kost", samt æg, mælk og brød. Var nogen i nød eller forlegenhed, gik de ikke forgæves til gamle Jørgen Legardt. Trængte nogen til (noget fra) ham om vinteren, kunne betalingen vente til hen på sommeren. | Nielsen Legardt, Jørgen (I500)
|
| 733 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1632)
|
| 734 | Fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon. HCP var engelsk af fødsel og lærte aldrig at tale det danske sprog perfekt, selvom hun på andre punkter blev en loyal og aktiv samfundsborger i sit nye fædreland. Hun var vokset op i et konservativt advokathjem i London og mødte sin tilkommende, da han var i England for at studere gartneri. I 1893 fulgte hun med ham til Danmark, og de fik deres hjem på gartneriet Ålykke ved Kolding, der blev et meget benyttet lærested for unge. HCP tog snart med utrættelig energi og udholdenhed fat på det, der skulle blive hendes livsopgave, arbejdet for kvinders dygtiggørelse og rettigheder. Dansk Kvindesamfunds (DK) Koldingkreds, der var stiftet 1905, fik med HCPs overtagelse af formandskabet 1910 en idérig og dynamisk kraft på posten. Hendes første store initiativ var den landsomfattende Kvindernes Udstilling, der blev afholdt i Kolding 1912, og hvis formål var at vise eksempler på det høje stade, som kvinders håndværk, kunst og håndarbejde havde nået. Udstillingen blev en bragende succes, en optakt til DKs spektakulære fællesmøde i byen samme år, der foregik i historiske rammer på Koldinghus og Skamlingsbanken. For første gang talte en kvinde, ?•Jutta Bojsen-Møller, fra Skamlingsbanken og udtrykte den stærke forventning om kvindestemmerettens snarlige gennemførelse. HCPs næste store initiativ var Kvindernes Bygning i Kolding, der stod færdig 1922. Kolding var den første by, hvor kvinder i DK opførte deres eget hus, 14 år før Kvindernes Bygning i Kbh. endelig kunne indvies. Huset blev rammen om en betydelig kursusvirksomhed inden for områder som husholdning, samfundslære og seksualoplysning. DK i Kolding blev en foregangsafdeling, og HCPs succes førte til valget af hende til DKs fællesstyrelse 1913-24 og som distriktsformand i det sydlige Jylland fra 1916. Kommunalvalget 1913 blev en markant succes for kvinderne i Kolding, idet hele fire kvinder opnåede valg til byrådet, foruden at HCP indtrådte i Kolding landsogns sogneråd 1913-17 på en borgerliste. Under den spanske syge ved afslutningen af Første Verdenskrig oprettede hun et frivilligt hjælpekorps på 70 kvinder i byen, og 1924 blev hun som den eneste kvinde valgt til Vejle Amts Sundhedskommission. HCP var internationalt orienteret og havde fordelen af at tale engelsk. Hun deltog fra 1911 i en række internationale kvindekongresser, og på International Woman Suffrage Alliance’s kongres i Berlin 1929 var hun blandt initiativtagerne til en ny organisation, Open Door International, der skulle forsvare gifte kvinders erhvervsrettigheder. Året efter kom hun i ledelsen af Den åbne Dør i Danmark. HCP gik ikke af vejen for de mere opsigtsvækkende mediebegivenheder, som fx i 1935, da hun inviterede USAs første kvindelige ambassadør Ruth Bryan Owen til Kolding, et besøg, der formede sig som en storstilet reklame for DK. Ved DKs jubilæer 1930 og 1935 var HCP genstand for stærk hyldest, ligesom hendes egne fødselsdage nærmest fejredes som DK-begivenheder. Symbolværdien var klar, når hun blev sammenlignet med ?•dronning Dorothea, der som virksom og myndig enke præsiderede på Koldinghus i 1500-tallet. Begge “kom fra et fremmed Land, men gik fuldstændig op i dette (nye) Lands Velfærd”. Efter 35 år som formand for DK i Kolding trak HCP sig tilbage i 1945 og udnævntes samtidig til æresmedlem. Hun blev også æresmedlem af Den åbne Dør. Efter hendes død rejste DK en mindesten på hendes grav. I mindetalen blev hun karakteriseret som “Gnisten”, den, der havde evnen til at tænde begejstringen for kvindesagen hos andre. | Hobbs Clay, Helen (I215)
|
| 735 | Fra Fovslet | Schultz, Jens (I360)
|
| 736 | Fra Frøbjerg. | Simonsen, Hans (I253)
|
| 737 | Fra Gesten Sogns Historie: I 1908 køber Johan Boesen Gaarden Villesholm og sælger den igen i 1911 til Chr. Andersen. Da havde den et tillæggende på 152 tdr. ld. Johan Boesen køber Lindegaard i 1911 og sælger den igen i 1919 til Anders Hansen Højrup. (Kan dog ikke passe da han d. 28 Dec. 1922 har en annonce i Kolding Folkeblad om salg af tømmer. Da boede han på Lindegaard). Næstformand for Gjesten Mejeri 1909-1915. Formand 1917. Medlem af Gjesten Sogneråd 1913-1925. Medlem af bestyrelsen af Gjesten Sparekasse, formand 1923-1934. Regnskabsfører 1934-1945. Vurderingsmand m.v. Gjesten Venstreforening blev oprettet d. 15 Oktober 1915 ved et offentlig møde på Gjesten Afholdshotel. Bestyrelsen konstituerede sig med Johan Boesen som Formand. | Boesen, Paaske Johan (I824)
|
| 738 | Fra Grønninghoved. | Andersen Søndergaard, Niels (I1555)
|
| 739 | Fra Hovborg | Christensdatter, Ane (I279)
|
| 740 | Fra Kirkebogen: Gaardmand i Bække by og sogn, Andst Herred. Født i Bække. Søn af Kromand Jørgen Nielsen Legardt og Hustru Maren Friis i Bække. Gift anden gang med Dorthea Simonsen. Dødsstedet var deres sidste fælles bopæl. | Legardt, Andreas Marius Friis (I499)
|
| 741 | Fra kirkebogen: Åndsvag pige i Kolding, Katrinegade 46. | Straarup, Jørgine Marie (I84)
|
| 742 | Fra Knarborg i Tommerup | Rasmusdatter, Ane Kirstine (I247)
|
| 743 | Fra Korsebjerg. | Olufsen, Christen (I297)
|
| 744 | Fra lille Viby, Drigsrup | Andersdatter, Ane (I298)
|
| 745 | Fra Ortes Kirkebog:1.10.1753. Samme dags aften hjemmedøbt Hans Simonsens i Orte hans unge syge datter som blev kaldet Birthe ? som attesterede barnets svaghed var ?-moder og Smedens Kone i Orte. (Man skulle tro, at der skulle stå jordemoder, men det synes jeg ikke, der gør, og jeg kan ikke finde et passende ord, men mener dog, at det ender på moder. Vi får her at vide, at pigen er svagelig ved fødslen. Mon det kan have haft betydning for, at så mange døde som små. Mon de blev født for tidligt???) Poul Ebbekær. | Hansdatter, Birthe (I231)
|
| 746 | Fra Påby. | Schultz, Jens (I370)
|
| 747 | Fra Stenderup | Jeppesdatter, Maren (I1570)
|
| 748 | Fra Svendborg. | Jørgensen, Lykke (I502)
|
| 749 | Fra Vester Nebel. | Knudsen, Jørgen (I340)
|
| 750 | Fra Vonsmose. | Hansdatter, Maren (I295)
|
| 751 | Fra www.kongeaastien.dk: Som ung kom vestjyden Jørgen Skrumsager til Sønderjylland. Han fandt kærligheden syd for Kongeåen og engagerede sig i de dansksindedes nationale kamp. Jørgen Skrumsager blev født i 1841. Han voksede op som enebarn på en gård i Sønder Bork i Vestjylland. Allerede da han var ti år gammel, blev han sendt hjemmefra for at få en god uddannelse. Det havde hans far havde ikke selv fået, og det var vigtigt for faren, at sønnen fik bedre muligheder. Jørgen Skrumsager boede herefter hos forskellige degne, som underviste ham. I 1859 kom Jørgen Skrumsager til Rødding Højskole. Til en festmiddag på højskolen lagde han mærke til en kvinde, der sad ved siden af Sophus Høgsbro, forstanderen på skolen. Kvinden var belæst og kunne tage del i samtalen, og Skrumsager fik at vide, at det var jomfru Ane Marie Kloppenborg fra Bejstrupgård i Københoved. Jørgen Skrumsager fik også at vide, at Ane Marie Kloppenborgs far var en indflydelsesrig mand, og at han måtte hellere slå hende ud af hovedet. Sådan skulle det dog ikke gå. På et senere tidspunkt blev højskoleforstanderen nemlig spurgt, om han kunne anbefale en afløser til forvalterstillingen på Bejstrupgård. Han anbefalede Jørgen Skrumsager, som slog til og flyttede ind på gården. Forvalter på Bejstrupgård Jørgen Skrumsager var en ung mand på 19 år, da han blev forvalter på Bejstrupgård. Ane Marie Kloppenborg var 25 år og ikke så let at gøre indtryk på. Han fik dog vist sin handlekraft, da hendes far, H. D. Kloppenborg, en dag kom kørende op ad indkørslen, og hestene pludselig løb løbsk. Skrumsager fik stoppet hestene, men fik benet i klemme mellem et stendige og vognen. Efterhånden fik Ane Marie øjnene op for den unge Jørgen, men H. D. Kloppenborg var så meget imod alliancen, at han fyrede Skrumsager, som i stedet fik arbejde på Toftlundgård i nærheden. Jørgen Skrumsager og Ane Marie Kloppenborg gifter sig Årene gik, og i 1865 købte Jørgen Skrumsager gården Bennetgård, der er nabo til Bejstrupgård. Han fik endelig Ane Maries ja og fandt en præst i Arrild, som ville vie dem. De første mange præster, han havde spurgt, ønskede nemlig ikke at trodse den magtfulde Kloppenborg, der bestemt ikke ville have Jørgen Skrumsager som svigersøn. H. D. Kloppenborg blev da også rasende, da han hørte om brylluppet. Først prøvede han at forhindre begivenheden, og siden gjorde han sin datter arveløs. Under preussisk herredømme I 1864 tabte Danmark hertugdømmerne til Preussen, og fra 1865 var Nordslesvig og dermed også Københoved en provins i Preussen. Det medførte en lang række forbud og restriktioner, som gjorde livet surt for nordslesvigere, der følte samhørighed med Danmark. Jørgen Skrumsager var jo fra kongeriget Danmark og følte sig ikke det mindste tysk, så han var bestemt ikke tilfreds med udviklingen. Han og hans kone, Anne Marie, holdt derfor hemmelige møder og sangaftner på Bennetgård, hvor de dansksindede kunne komme og værne om deres danske værdier. Jørgen Skrumsager og Ane Marie Kloppenborg-Skrumsager fik flere børn, der blev opdraget som dansksindede sønderjyder. I 1870 meldte Skrumsager familien ud af den preussiske statskirke. Han ønskede en dansk præst, der prædikede på dansk, og sammen med andre dansksindede stiftede han Rødding Frimenighed. Fik stor indflydelse Jørgen Skrumsager var medlem af Haderslev Kredsdag fra 1880 til 1905. Han var med til at grundlægge Den Sønderjyske Almanak og sad i Sprogforeningens bestyrelse. Han var en ofte brugt taler ved folkelige møder og var på alle måder en respekteret mand. I 1895 døde Ane Marie, og Jørgen Skrumsager blev enkemand. I 1899 giftede han sig med Laura Buch, som kom fra samme egn i Vestjylland som ham selv. Han sagde til sin 70-års fødselsdag, at ”jomfru Ane Marie var min store kærlighed, men Laura er min alderdoms lykke.” I 1921 døde Jørgen Skrumsager efter et langt og aktivt liv, hvor han skabte sig en plads i historien som en af de store sønderjyske bannerførere. | Nielsen Hansen Skrumsager, Jørgen (I4475)
|
| 752 | Fra ”HISTORIEN OM HARTEVÆRKET” Af Søren Werther Kjær Rasmussen: Kristian Thomsen (29/04-1874 – 17/12-1918) var som allerede nævnt foregangsmand for vandkraftværker i Danmark. Han var primus motor for Tangeværket, der blev Danmarks største, samtidig med at han overså Harteværkprojektet og bistod Mikkel Thomsen med det tekniske arbejde. Kristian Thomsen var leder af den kulturtekniske afdeling ved Hedeselskabet, hvor han havde været, siden han var blevet færdig som polyteknisk kandidat i 1899. Det var som ansat ved Hede- selskabet, at han udførte undersøgelserne om udnyttelse af vandkraften. Sideløbende med sit arbejde for Hede- selskabet var han meget optaget af at udbrede ideen om at udnytte vandkraften i hele landet, hvilket han gjorde gennem foredrag i tekniske foreninger mm. Desuden havde han udarbejdet en række beregninger for at klarlægge mulighederne for, hvor i landet der kunne opføres vandkraftværker. Kristian Thomsen var ikke kun beskæftiget med Tangeværket, han var også med i planlægningsarbejdet mange andre steder, og han var den person i Danmark, der vidste mest om udnyttelse af vandkraft, hvilket også var grunden til, at han var hyret ind til at bistå Harteprojektet. Kristian Thomsen var desuden mentor for Mikkel Thomsen. Kristian og Mikkel Thomsen var ud af samme gårdmandsslægt i Hjarup. Kristian var Mikkels grandonkel. Udover den familiære forbindelse havde Mikkel i sin studietid arbejdet for Kristian, blandt andet i forbindelse med projekteringen af det store Ribedige. Desværre for Kristian Thomsen nåede han aldrig at se nogle af ”sine” vandkraftværker i drift. Han blev ramt af den spanske syge og døde 17. december 1918, 44 år gammel. For at ære Kristian Thomsen blev der på hans grav opsat en to tons tung granitsten, som var kommet frem under udgravningen til Tangeværket. Stenen skulle symbolisere det store arbejde, som Gudenåcentralens skaber havde udført. Kristian Thomsen var i sandhed en pioner inde for vandkraftens udvikling i Danmark, de tanker, han havde, var nyskabende efter danske forhold. Han var den første til at vise mulighederne for større kraftværker, og hans tanker var sandsynligvis inspirationskilden bag alle større vandkraftværker, der blev opført i mellemkrigstiden. Det var altså ikke en overdrivelse, når der i hans nekrolog blev skrevet følgende: ”Ingeniør Kr. Thomsens Død har efterladt en aaben Plads, til hvis Udfyldelse det ikke vil være muligt at finde en Mand, der raader over samme Sagkundskab og Autoritet, og det er en Plads, der kun daarlig taaler at staa aaben; men det Arbejde, han naaede at faa udrettet, kan tale som Eksempel for mange om, hvad Initativ og Energi formaar at udrette, og gennem Aar vil Danmarks af ham skabte Vandfald, og ikke mindst det vordende ved Tange, gennem deres brusende Vandmasser, alt medens de arbejder i Energiproduktionens Tjeneste, bringe Ingeniør Kr. Thomsens Navn og Gerning i Erindring. | Thomsen, Christian (I1044)
|
| 753 | Fra ”HISTORIEN OM HARTEVÆRKET” Af Søren Werther Kjær Rasmussen: Mikkel Thomsen (11/07-1885 - 24/061982) var initiativtageren til Harteværket. Det var også ham, der udarbejdede den store detaljerede plan for, hvordan værket rent praktisk ville kunne komme til at fungere – uden ham var ideen om Harteværket meget sandsynligt aldrig kommet på tegnebrættet. Han var med under hele processen og havde dermed værket som sin primære arbejdsopgave i næsten 3 år. For dette modtog han et honorar på 75.000 kr.43 Mikkel Thomsen blev født 11. juli 1885 i Hjarup. I 1911 dimitterede han fra den polytekniske læreanstalt i København, hvorefter han en tid arbejdede i Tyrkiet med vand- og brobygningsanlæg. Fra 1914 havde han sit eget rådgivende ingeniørfirma i Jernbanegade 19 i Kolding (som senere flyttede til Fynsvej 84).44 Thomsen forblev tilknyttet Harteværket. Han var både gæst ved værkets 25 års jubilæum i 1945 og dets 50 års jubilæum i 1970.45 Tilmed fortsatte Thomsen med at rådgive værket og udføre diverse arbejder. Blandt andet stod han for projekteringen af et nyt risteværk til tilløbskanalen (Ristehuset) i 1947.46 Hans sidste arbejde for værket var i 1970, hvor han i forbindelse med anlæggelsen af motorvej E 45, fremkom med et forslag til, hvordan vandet fortsat kunne føres ned til værket, hvilket det kunne ved etablering af en betonkanal under motorvejen– et forslag der i øvrigt blev fulgt.47 Betonkanalen er anlagt omtrent der, hvor de første spadestik til kanalen i sin tid blev taget, og derfor kan man på samme sted se resultatet af Thomsens første og sidste arbejde for Harteværket, hvilket har et spænd på over 52 år. Harteværket var ikke Thomsens eneste vandkraftværks-projekt: Fra 1918 reklamerede Thomsen i fagblade og aviser for, at han kunne hyres til at udføre undersøgelser og projektering af vandkraftanlæg.48 Blandt hans andre opgaver inden for vandkraftanlæg, var projekteringen af jord- og vandbygningsarbejdet ved Vestbirk Vandkraftanlæg (opført 192324).49 Udover sit arbejde med vandkraftværker var Mikkel Thomsen justitsministeriets motorsagkyndige i Kolding og rådgivende ingeniør ved moderniseringen af FDB’s fabrikker. Derudover var han også aktiv i bevarelsen af Koldinghus slotsruin, hvor han blandt andet fik reddet sydmuren ved at rette den op ved hjælp af en række donkrafte. Mikkel Thomsen blev beskrevet som en myreflittig og dygtig mand, samt en af Koldings fremtrædende borgere; som 85-årig drev han stadigvæk sin ingeniørvirksomhed, og var blandt andet beskæftiget med opførelsen af nye sygehuse. Mikkel Thomsen døde 96 år gammel som den sidste af aktørerne, der havde været med ved grundlæggelsen af Harteværket. Hans død blev omtalt i aviser landet over, blandt andet i Berlingske Tidende, hvor Harteværket blev nævnt som hans store bedrift. | Thomsen, Mikkel (I4295)
|
| 754 | Fra ”HISTORIEN OM HARTEVÆRKET” Af Søren Werther Kjær Rasmussen: Søren Haue (02/04-1880 – 24/06-1955) gik i 1912 med i et tremandsudvalg bestående af ham selv, Axel Højer og Jes Hansen med det formål at skaffe strøm til Koldings opland. Dette tremandsudvalg udviklede sig til det, der blev KOH, hvor Haue som tidligere nævnt blev dets første formand. Særligt Højer og Haue var aktive inden for KOH. Det var Højer, som oprindeligt fik ideen til opførelsen af et elektricitetsværk uden for Kolding by. Det blev dog Haue, som tog den største tørn. Han var leder af forhandlingerne mellem Kolding Kommune og KOH og blev i forlængelse deraf den første formand for SØE. I sin egenskab af formand var han med til at føre tilsyn med opførelsen af Harteværket og blandede sig aktivt, hvis tingene gik skævt. Blandt andet skrev han, i en hård tone, en fælles besked til leverandører og bygningsarbejderne, hvori han kritiserede dem for at være langsomme og beklagede, at den oprindelige tidsfrist ikke blev overholdt. Haue var oprindeligt fra Frørup i Sønderjylland og blev født ind i en gårdmandsslægt. Han fik dog ikke bosættelsestilladelse af de tyske myndigheder, og måtte flytte fra det på det tidspunkt tyskkontrollerede Sønderjylland. Han flyttede til Ødis, hvor han allerede som 21-årig ved overtagelsen af Kajbjerggaard kunne kalde sig for proprietær. I 1915 købte han gården Wissingminde ved Lunderskov og sluttede med at eje gården Seestgaard. Haue arbejdede utrætteligt med at forbedre vilkårene og mulighederne for gårdejerne. Han blev således også formand for Kolding Andels Slagteri, hvilket han var ved siden af at sit virke som formand for henholdsvis KOH og SØE. Haue følte ikke, at hans virke ved KOH havde været et taknemmeligt arbejde: ”Det var et besværligt Stykke Arbejde , skal jeg ærlig at indrømme I Dag. Et Stykke Arbejde, der gav mig noget at spekulere paa, og som saa sandelig var utaknemmeligt. Ikke, naar Folk havde faaet Lyset, men før – og da hele Herligheden skulle betales.” Den voldsomme budgetoverskridelse var ifølge Haue sket, fordi priserne til materialer var steget kraftigt som følge af 1. Verdenskrig. Han bemærkede, at folk dog kun brokkede sig over prisen, fordi kulpriserne faldt drastisk i mellemkrigstiden. | Petersen Haue, Søren (I1050)
|
| 755 | Frederik var handelsmand og på et tidspunkt ejede han Gl. Estrup gods/herregaard. Der er nu landbrugsmuseum - men planerne om det begyndte i hans ejerskab. | Legarth, Frederik Johannes (I3997)
|
| 756 | Frederiks Sogn. | Familie: Gunnar Thorvald Laursen / Laura Marie Andersen Skamris (F443)
|
| 757 | Frederiks sogn. | Laursen, Gunnar Thorvald (I1178)
|
| 758 | Frida Sigrid Pedersen adopterede i 1962 Ulla og Henning. | Familie: Ejnar Sigurd Marius Nielsen / Frida Sigrid Pedersen (F616)
|
| 759 | Friderich blev ejer af Glibstrupgaard. Sogenfoged. I taksationskomiteen og voldgiftsmand ved anlægget af Fredericia-Vamdrup-banen. | Johansen Legarth, Friderich (I1751)
|
| 760 | Friskolelærer. | Jørgensen Borup, Jørgen (I4729)
|
| 761 | Friskolelærer. Højby. | Jensen, Frovin (I372)
|
| 762 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1343)
|
| 763 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I22)
|
| 764 | Frøbjerg. | Andersen, Simon (I254)
|
| 765 | FT Ansager,1834, Horsbøl, s. 13 + FT 1840, s. 18 | Mikkelsen, Niels Christian (I2566)
|
| 766 | FT1801 i Dansk Demografisk Database, Lumby Sogn, Odense Amt. R.S. var 5 år, og forældrene var Søren Rasmussen og Maren Sørensdatter. Eier et Huus med lidt Jord og Træskomand. | Familie: Søren Rasmussen / Maren Sørensdatter (F1387)
|
| 767 | Fyrbøder i marinen. | Kofod, Poul Martin (I4667)
|
| 768 | Fænø, Middelfart sogn. | Horsens, Aksel Martinus (I3311)
|
| 769 | Fæster i Bække | Steffensen, Anders (I266)
|
| 770 | Fæster i Bække. | Sørensen, Iver (I270)
|
| 771 | Fæster i Bække. | Poulsen, Søren (I271)
|
| 772 | Fætter-/kusineægteskab. | Familie: Michael Thomsen / Mette Jørgine Straarup (F92)
|
| 773 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I3758)
|
| 774 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I3760)
|
| 775 | Fødselsprotokol. Nr. 24. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20412783#308644,63290039 | Pedersen, Knud Aage (I68)
|
| 776 | Født af ugifte Vibeke Sophie Andreasen. Udlagt barnefader Martin Jensen. | Jensen, Karl Anton (I4748)
|
| 777 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I4849)
|
| 778 | Født i Brede sogn. | Thøstesen, Hansine Kirstine (I2303)
|
| 779 | Født i Frederiksberg, Martinsvej 7. | Legardt, Dorthea Simonia (I516)
|
| 780 | Født i Tingsted sogn, Falster. | Vilhelm, Carl Frederik (I2341)
|
| 781 | Født på Brødregaard i Sdr. Stenderup | Olesen Fallesen Straarup, Marius Emil (I1223)
|
| 782 | Født på Brødregaard. | Straarup, Signe Marie Ellen (I1225)
|
| 783 | Født på gaarden Søllingdal i Hejnsvig sogn. Kilde: KB 1806-1814 Hejnsvig: Opslag 16. | Jensen, Niels (I2532)
|
| 784 | Født på Gl. Aalegaard i Sdr. Stenderup | Langhoff, Dorthea (I1253)
|
| 785 | Født på gården Ilved i Dagnæs v/Horsens | Justesen, Bodil (I569)
|
| 786 | Født på Kjærgaarden. | Kjær Simonsen, Ejnar (I2290)
|
| 787 | Født på Lyksgaard i Sjølund. | Ravn, Caroline (I3132)
|
| 788 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1146)
|
| 789 | Født på Skødebjerg Tørvefabrik. | Straarup, Inge Marie (I128)
|
| 790 | Født på Teglgaard. | Laugesen, Ane Dorthea (I674)
|
| 791 | Født på »Thomasminde« i Hjarup | Thomsen, Niels (I148)
|
| 792 | Født udenfor ægteskab. Udlagt barnefader: Peder Larsen. (Hendes senere mand). | Pedersen, Ane Marie (I4785)
|
| 793 | Fødte et dødfødt barn. | Pedersen, Emma Kirstine (I679)
|
| 794 | Følgende oplysninger kommer fra Simons hjemmeside: Døde på Tallerupgård ifølge Slægtsbog for efterkommere efter Hans Hansen, proprietær i Solevadgård, Verninge sogn, født 1806. Dansk Slægtsforskning, Fredericia, 1980. Referencenummer 7981. Bibliotekseksemplar, 99.9 Hansen. | Andersen, Hans Simon (I232)
|
| 795 | Følgende oplysninger kommer fra Simons hjemmeside: Mens de boede i Orte fik de 14 børn, hvoraf de 6 døde som spæd, et enkelt blev ca. 5 år. Ved FT-1801 Tommerup er der kun 3 børn levende, Hans Simon på 21 år, Simon på 6 år og Anne Kirstine på 4 år. Det første barn blev født i 1774, det sidste i 1797 og altså 10 børn i løbet af 23 år. Om Tallerupgård: Denne "enestegård", der måske var den første i Tommerup sogns nordlige del, er, hvad det historiske angår, behandlet af Frederik Hjort i en artikel i Årbog for Historisk Samfund i Odense og Assens Amter 1914. Gården, der bl.a. har været ejet af "de svenske herrer" (slægterne Bielcke og Báner, Bjelkevej og Bannervej) blev under major Banner von Hey ombygget, så at bygningerne svarede til en fornem herregård. I 1764 blev den solgt til major Ejler Pedersen, hvis enke i 1798 igen solgte til selvejergårdmand Anders Hansen af Orte. Anders Hansen fik i 1803 rentekammerets tilladelse til at dele Tallerupgård i tre besiddelser, nemlig Tallerupgård og Talleruplund, hver med ca. 100 tdr. land, samt en mindre ejendom med navnet Lille Tallerup (Senere Maskinfabrikken Stegsted). Bygningerne til Talleruplund og Lille Tallerup blev opført af materialer fra Tallerupgårds herskabelige bygningsværker, som Anders Hansen nedbrød og genopbyggede i mere beskeden målestok. Tallerupgård eller Store Tallerup, som den også kaldtes, blev overtaget af Anders Hansens ældste søn (Hans Simon Andersen). Efter dennes død i 1826 kom andre slægter ind i gården. | Hansen, Anders (I230)
|
| 796 | Førstelærer af Vorbasse Skole og Kirkesanger. | Thomsen, Mathias Christian (I2956)
|
| 797 | Førstelærer i Funder | Poulsen, Poul Harald (I378)
|
| 798 | Førstelærer og Kirkesanger. | Korsbæk, Alfred (I4951)
|
| 799 | Gaardejer | Laursen Vinter, Kristen (I1029)
|
| 800 | Gaardejer af Sjølund. | Hansen Straarup, Peter (I3352)
|