1883 - 1954 (70 år)
-
Navn |
Otto Himmelstrup |
Fødsel |
1 dec. 1883 |
Jørlunde |
Køn |
Mand |
Død |
31 mar. 1954 |
Frederiksberg |
Notater |
- Uddrag fra "http://www.denstoredanske.dk":
Otto Himmelstrup, 1.12.1883-31.3.1954, landboforeningssekretær, politiker. Født i Jørlunde, død i Kbh., urne på Frbg. (Solbjerg). H.s far var højskolelærer på Morten Pontoppidans højskole i Jørlunde og overtog 1885 Galtrup højskole på Mors hvor H. tilbragte sin barndom. Han blev student fra Birkerød kostskole 1904, cand.polit. 1910, var assistent i Kongeriget Danmarks Hypotek- og Tiendebank 1910?11 og sekretær i Industrirådet og redaktør af Dansk Industriberetning 1911?17. På opfordring af Th. Madsen-Mygdal overtog han det nyoprettede sekretariat i De samv. danske landboforeninger 1917 og ledede det til 1948. H. havde i Industrirådet opbygget en omfattende administration til varetagelse af de mange erhvervspolitiske forhandlinger første verdenskrig medførte. En tilsvarende opgave stod han over for i landboforeningernes sekretariat hvor han dog langt stærkere i toldråd, traktatforhandlinger og valutaudvalg kunne arbejde for den liberale holdning der var og blev hans. Ikke mindst i 1920erne hævdede han at det danske landbrug for at bevare sin store produktion og konkurrenceevne måtte arbejde i et lavt prisniveau der ikke pressedes op ved toldbeskyttelse og importregulering. Han var her i nøje overensstemmelse med venstres politik under Madsen-Mygdals ledelse og var 1924 til sin død valgt til folketinget af venstre i Præstøkredsen. 1930ernes verdenskrise og anden verdenskrig ændrede landbrugets og venstres holdning og medførte en anden politik, men i årene efter krigen var H. atter talsmand for afvikling af toldbeskyttelse og restriktioner og modstander af statslige indgreb gennem finanspolitik. Han kom derved til at stå på modsat fløj af Thorkil Kristensen hvis indgreb han var tilbøjelig til at anse for "halvsocialistiske". Gennem sit mangeårige arbejde med told- og handelsforhold som han kendte i detaljer blev han folketingets måske kyndigste medlem på området og øvede et betydeligt arbejde i udvalg om disse og andre finansielle spørgsmål. Der var i hans parlamentariske fremtræden en vis gammeldags elegance. Hans taler var formfuldendte og præget af saglighed, men med bidske bemærkninger især når landbrugets forhold blev udsat for efter hans mening urimelige angreb. Han var 1936 til sin død formand for Det kgl. teaters tilsynsråd, fulgte dets forestillinger med megen interesse og var trods sin principielt sparsommelige indstilling talsmand for at teatrets kunst ikke skulle vurderes ud fra strengt finansielle synspunkter. H. underviste fra 1923 til sin død i økonomi ved landbohøjskolen, fra 1940 som docent, og redigerede i samme periode Sparekassetidende.
|
Person-ID |
I2275 |
Straarup |
Sidst ændret |
16 jul. 2013 |
-
Begivenhedskort |
|
| Død - 31 mar. 1954 - Frederiksberg |
|
|