| Notater |
- Fra www.kongeaastien.dk:
Som ung kom vestjyden Jørgen Skrumsager til Sønderjylland. Han fandt kærligheden syd for Kongeåen og engagerede sig i de dansksindedes nationale kamp.
Jørgen Skrumsager blev født i 1841. Han voksede op som enebarn på en gård i Sønder Bork i Vestjylland. Allerede da han var ti år gammel, blev han sendt hjemmefra for at få en god uddannelse. Det havde hans far havde ikke selv fået, og det var vigtigt for faren, at sønnen fik bedre muligheder. Jørgen Skrumsager boede herefter hos forskellige degne, som underviste ham.
I 1859 kom Jørgen Skrumsager til Rødding Højskole. Til en festmiddag på højskolen lagde han mærke til en kvinde, der sad ved siden af Sophus Høgsbro, forstanderen på skolen. Kvinden var belæst og kunne tage del i samtalen, og Skrumsager fik at vide, at det var jomfru Ane Marie Kloppenborg fra Bejstrupgård i Københoved.
Jørgen Skrumsager fik også at vide, at Ane Marie Kloppenborgs far var en indflydelsesrig mand, og at han måtte hellere slå hende ud af hovedet. Sådan skulle det dog ikke gå. På et senere tidspunkt blev højskoleforstanderen nemlig spurgt, om han kunne anbefale en afløser til forvalterstillingen på Bejstrupgård. Han anbefalede Jørgen Skrumsager, som slog til og flyttede ind på gården.
Forvalter på Bejstrupgård
Jørgen Skrumsager var en ung mand på 19 år, da han blev forvalter på Bejstrupgård. Ane Marie Kloppenborg var 25 år og ikke så let at gøre indtryk på. Han fik dog vist sin handlekraft, da hendes far, H. D. Kloppenborg, en dag kom kørende op ad indkørslen, og hestene pludselig løb løbsk. Skrumsager fik stoppet hestene, men fik benet i klemme mellem et stendige og vognen.
Efterhånden fik Ane Marie øjnene op for den unge Jørgen, men H. D. Kloppenborg var så meget imod alliancen, at han fyrede Skrumsager, som i stedet fik arbejde på Toftlundgård i nærheden.
Jørgen Skrumsager og Ane Marie Kloppenborg gifter sig Årene gik, og i 1865 købte Jørgen Skrumsager gården Bennetgård, der er nabo til Bejstrupgård.
Han fik endelig Ane Maries ja og fandt en præst i Arrild, som ville vie dem. De første mange præster, han havde spurgt, ønskede nemlig ikke at trodse den magtfulde Kloppenborg, der bestemt ikke ville have Jørgen Skrumsager som svigersøn.
H. D. Kloppenborg blev da også rasende, da han hørte om brylluppet. Først prøvede han at forhindre begivenheden, og siden gjorde han sin datter arveløs.
Under preussisk herredømme
I 1864 tabte Danmark hertugdømmerne til Preussen, og fra 1865 var Nordslesvig og dermed også Københoved en provins i Preussen. Det medførte en lang række forbud og restriktioner, som gjorde livet surt for nordslesvigere, der følte samhørighed med Danmark.
Jørgen Skrumsager var jo fra kongeriget Danmark og følte sig ikke det mindste tysk, så han var bestemt ikke tilfreds med udviklingen. Han og hans kone, Anne Marie, holdt derfor hemmelige møder og sangaftner på Bennetgård, hvor de dansksindede kunne komme og værne om deres danske værdier.
Jørgen Skrumsager og Ane Marie Kloppenborg-Skrumsager fik flere børn, der blev opdraget som dansksindede sønderjyder. I 1870 meldte Skrumsager familien ud af den preussiske statskirke. Han ønskede en dansk præst, der prædikede på dansk, og sammen med andre dansksindede stiftede han Rødding Frimenighed.
Fik stor indflydelse
Jørgen Skrumsager var medlem af Haderslev Kredsdag fra 1880 til 1905. Han var med til at grundlægge Den Sønderjyske Almanak og sad i Sprogforeningens bestyrelse. Han var en ofte brugt taler ved folkelige møder og var på alle måder en respekteret mand.
I 1895 døde Ane Marie, og Jørgen Skrumsager blev enkemand. I 1899 giftede han sig med Laura Buch, som kom fra samme egn i Vestjylland som ham selv. Han sagde til sin 70-års fødselsdag, at ”jomfru Ane Marie var min store kærlighed, men Laura er min alderdoms lykke.”
I 1921 døde Jørgen Skrumsager efter et langt og aktivt liv, hvor han skabte sig en plads i historien som en af de store sønderjyske bannerførere.
|
1841 - 1921 (79 år)
