1913 - 2007 (93 år)
-
Navn |
Anna Østergaard Nielsen |
Fødsel |
19 jun. 1913 |
Holsted |
Dåb |
2 sep. 1913 |
Holsted Kirke |
Køn |
Kvinde |
Konfirmeret |
2 okt. 1927 |
Hovborg Kirke |
Død |
2 jun. 2007 |
Flensborg Sygehus |
Notater |
- Anna Lund Lorentzen
(født Østergaard Nielsen)
Anna Østergaard Nielsen er det niende af atten børn af Niels
Nielsen og Dagmar Ulrikke Pedersen fra Sdr. Holsted mellem
Esbjerg og Kolding. Den store familie er lykkelig selvom pengene til tider er små.
Som 17-årig bliver Anna gravid, og hun bliver den 9. maj
1931 gift med barnets far tapetserer Henry Christian Lund fra
Vejle. Anna Østergaard Nielsen bliver Anna Lund.
Anna føder sønnen Preben, men ægteskabet er ikke lykkeligt.
Henry Christian Lund er doven, brutal og drikker for meget.
Anna må arbejde som servitrice for at få økonomien i familien
til at løbe rundt. I 1935 er det slut. Ægteparret bliver skilt, og
Anna tager Preben med sig først til Århus og senere til København. De efterfølgende år har Anna forskellige jobs indenfor
servicebranchen. Sønnen Preben må Anna sende på kostskole,
så hun selv kan tjene til dagen og vejen.
I marts 1942 får Anna arbejde som oldfrue i den nye restaurant Mayfair på Strøget i København. Efter et par år forelsker
hun sig i en af stamgæsterne på restauranten. Gæsten er den
handelsrejsende Jørgen Lorenzen. Selvom han er gift og har
børn, flytter han ind hos Anna i hendes nye lejlighed i august
1944. Den nye lejlighed ligger i forbindelse med det tyskbesatte Dagmarhus.
Nogle måneder senere bliver restaurant Mayfair raseret af nogle håndgranater. Anna mister sit job og må gennem kæresten
Jørgens forbindelser tage til takke med et job som servitrice på
den tyskvenlige danserestaurant Tosca på Strøget. Anna er ikke
begejstret for den tyske besættelsesmagt, men arbejdsløshedskøen er lang, og hun resonerer, at man må tage det arbejde,
man kan få.
Op mod nytår får Annas kæreste Jørgen Lorenzen job på politigården i København. Han har meldt sig ind i hipo-korpset,
og han opfordrer Anna til at søge et job samme sted som telefonpasser. Politigården er på dette tidspunkt hjemsted for
Hipo og dele af det tyske politi. 1. januar 1945 bliver Anna
ansat som telefonpasser på Københavns Politigård.
Annas primære arbejde i Hipo er som oversætter og telefonpasser. I de kommende måneder ind til befrielsen arbejder
Anna dog til tider sammen med kæresten Jørgen, der med
alle midler arbejder intenst med eftersøgning og optrevling af
modstandsbevægelsen.
Da befrielsen nærmer sig i de første dage af maj 1945, bryder Anna, Jørgen Lorenzen og flere andre op og drager i flere
biler mod Nordsjælland. I Asserbo plantage gemmer de sig
i et lånt sommerhus. Den 5. maj 1945 bliver de opdaget af
nogle spejdere, der straks underretter de lokale frihedskæmpere. I en hjemmelavet panserbil med påmonteret maskingevær
åbner frihedskæmperne ild mod sommerhuset. To bliver øjeblikkeligt dræbt, en begår selvmord i et skab, 6 bliver hårdt
sårede, men de resterende 16 slipper med skrækken og nogle
småskrammer. Blandt de hårdt sårede er både Anna og Jørgen.
Alle overlevende bliver arresteret. Anna Lund mister efterfølgende sin ene arm, mens den anden bliver nødtørftigt lappet
sammen. Reelt mister hun førligheden i begge arbejde.
Under retsopgøret går pressen hårdt til Anna Lund. Hun bliver udråbt som stikkerske og torturbøddel af værste skuffe. I
varetægtsfængslet gifter hun sig med Jørgen Lorenzen og bliver
derved Anna Lorenzen.
Hele Lorenzengruppen skal for retten sammen. I en del af anklagepunkterne bliver Lorenzengruppen tiltalt kollektivt, og
de bliver efterfølgende dømt kollektivt. Den 29. januar 1947
bliver Anna Lorenzen dødsdømt ved Københavns Byret. Den
26. juni 1947 bliver hun dødsdømt ved Østre Landsret. Også
i Højesteret bliver hun den 31. marts 1948 dødsdømt. Jørgen
Lorenzen bliver tilsvarende dødsdømt ved alle tre retsindstanser.
Den 10. maj 1949 bliver Anna benådet af Justitsminister Niels
Busch-Jensen. Hun har ikke ansøgt om benådning, men da
kongen har ønsket, at kun mænd skal henrettes, bliver hun alligevel benådet. Jørgen Lorenzen bliver henrettet den 10. maj
1949.
Anna Lorenzen bliver løsladt fra Horserød Statsfængsel den
26. oktober 1956 og udvist til Vesttyskland på trods af, at hun er dansk statsborger.
I Vesttyskland skaber hun sig en nyt liv, hvor hjælpearbejde
rettet mod børn fylder meget.
Anna Lorenzen dør den 2. juni 2007.
|
Person-ID |
I5177 |
Straarup |
Sidst ændret |
11 apr. 2024 |
Far |
Niels Nielsen, f. 8 jun. 1878, Fredericia Michaelis Sogn d. 4 jan. 1938, Vittrup (Alder 59 år) |
Mor |
Dagmar Ulrikke Pedersen, f. 2 nov. 1882, Hesselager Sogn, Svendborg Amt d. 11 jul. 1954, Alderdomshjemmet i Svendborg (Alder 71 år) |
Ægteskab |
3 dec. 1904 |
Trinitatis Kirke i Fredericia |
Familie-ID |
F1865 |
Gruppeskema | Familietavle |
Familie 1 |
Henry Christian Lund, f. 9 jan. 1911, Skolegade 15, Vejle d. 15 dec. 1977, Vejle (Alder 66 år) |
Ægteskab |
9 maj 1931 |
Vejle Rådhus |
Skilsmisse |
1935 |
Børn |
| 1. Preben Johannes Lund, f. 21 jul. 1931, Valdemarsgade 21, Vejle, St Nicolai Sogn d. 1998 (Alder 66 år) |
|
Familie-ID |
F1870 |
Gruppeskema | Familietavle |
Sidst ændret |
10 apr. 2024 |
-