I årene 1762 til 96, mens Katharina II var tsarina i Rusland, fik hun fattige, flittige schwabiske bønder fra Baden og Württemberg til at tage mod frugtbar jord i Bessarabien i det nordøstlige Rumænien og dyrke det op.
Og det gjorde de - sammen med mange andre indvandrere fra forskellige lande.
I 1940, da Sovjetunionen var klar til at overtage Bessarabien, blev efterkommerne af de schwabiske indvandrede evakueret under tysk ledelse og sendt på flugt med hver én tilladt kuffert.
Nogle af dem endte efter krigen i Nymindegablejren i Vestjylland. En gruppe af bessaraberne herfra fik i 1946 lov til at tage arbejde på gårde på Bornholm, hvor landbruget savnede arbejdskraft.
De blev betragtet som statsløse, så deres tyske rødder var ikke et problem.

Af Marianne Fogtmann, Land og Liv

Som erstatning for tabet af arbejdskraft foreslog Flygtningeadministrationen, at de ca. 900 bessarabere, som i efteraret 1946 var blevet anerkendt som allierede flygtninge og anbragt i en DRK-lejr ved Esbjerg, fik arbejdstilladelse.
Arbejdsministeren tilsluttede sig begge forslag, og udsendelsen af de Wehrmachtsangehorige kunne saledes fortsætte.